Nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder
om rejser, race og andet godt

Rejser

Rejser

 

Hungaroring i Ungarn er muligheden for at opleve en af de baner, som deler vandene i Formel 1-feltet. Nogle kørere elsker den, mens andre er knap så glade for den. Derudover er det en god mulighed for at opleve en af Europas smukkeste byer, nemlig Budapest. 

 

Danubius Hotel Arena

Vi bor samlet på det 4 stjernede Danubius Hotel Arena i Budapest. Hotellet er beliggende på Pest-siden af floden Donau, tæt på byens største sports- og eventcenter og i nærheden af metroen, hvilket gør det nemt at komme til byens seværdigheder. 

Hotellets værelser er derdover udstyret med air-condition, bad, hårtørrer, fjernsyn, telefon, internetadgang og minibar. I øvrigt er der mulighed for at benytte sig af hotellets fitness club, pool, sauna og spa-behandlinger.

Under turen til Hungaroring vil du om aftenen få rig mulighed for at opleve Budapest, som er kendt for sin arkitektur. Der er god mulighed for sightseeing, ligesom byen byder på en lang række spisesteder, barer og caféer, hvoraf mange er beliggende på Pest-siden af floden.

 

Fly rejsen

Vi flyver fra Kastrup  og ankommer i Budapest først på eftermiddagen. Herefter går turen til hotellet, hvor der er mulighed for at slappe af og nyde omgivelserne resten af dagen.

Både fredag, lørdag og søndag spiser vi morgenmad på hotellet, hvorefter vi kører til banen. Vi returnerer til hotellet ved aftensmadstid.

Søndag efter løbet kører vi til lufthavnen og lander i Kastrup sidst på aftenen.

 

Kør selv rejsen

Du har mulighed for at tjekke ind på hotellet i Budapest fra torsdag kl. 15:00.

Fredag, lørdag og søndag er der morgenmad på hotellet. Du kan tilkøbe transport til og fra banen, så du ikke selv behøver at stå for transporten mellem hotellet og banen. Vi returnerer til hotellet ved aftensmadstid.

Under vores transport mellem bane og hotel, vil vi selvfølgelig benytte lejligheden til at komme med en masse nyttige informationer om det aktuelle løb og Formel 1 i al almindelighed.

Ønsker du flere dage i Budapest, så kontakt K-Rejser, og vi vil forespørge hotellet efter flere overnatninger.