Nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder
om rejser, race og andet godt


ACO_24H_LEMANS_LOGO_QUADRI_EXE

 

Verdens måske mest berømte racerløb - en dansk motorsportsfestival

 

 

Hvert år valfarter tusindvis af danskere til Le Mans for at opleve den unikke stemning, som kun Le Mans byder på. Det traditionsrige løb er spækket med historie, myter og legender og er en kombination af motorsport, fest og hygge, hvis lige ikke findes andre steder i verden.

Vi har igen vores 2 populære camps. Der er naturligvis stadig samme høje serviceniveau med toiletter, bad og vagt mm.

På Beausejour Camp tilbyder vi K-Cafe. I K-Cafe er der bar, og der serveres morgenmad og frokost.

Der er stadig mulighed for at tilkøbe aftensmad, når man bor på Beausejour Camp - aftenmåltidet bliver serveret i det store restaurationstelt på K-Camp, hvor der også er live musik, og hvor du traditionen tro har mulighed for at møde de danske kørere om fredagen på scenen. Bemærk - der er kun cirka 900 meter mellem vores 2 camps på Le Mans. K-Rejsers tivolitog kører i pendulfart mellem vores Camps fra onsdag til søndag.

Vores gæster efterspørger endnu mere luksus på Le Mans. Så vi tilbyder igen i 2019 - ud over vores Deluxe telte med rigtige senge - også Bungalows. Vores Bungalows er indrettet med rigtige senge og er til 2, 3 eller 4 personer. Vores Bungalows er cirka 13,5 m2 og med dør, vindue og 220V stik.
  
K-Rejser kan ikke garantere, at der kommer danskere på sejrspodiet. Til gengæld kan vi garantere et brag af en oplevelse.