Nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder
om rejser, race og andet godt

Værd at vide om K-Rejser camps

K-Rejser camps

 

Stor erfaring

Vi byggede vores første camp på Le Mans i 2005. Året efter udvidede vi med Beausejour Camp og i 2007 med en camp til Formel 1 på Spa.

Vi sætter service i højsædet og gør vores bedste for at sikre et par fantastiske camps.

Vi sætter en ære i, at vores gæster er glade.

Vi finder mange gode idéer og inspiration i at nærlæse feedback fra vores gæster.

 

K-Camp

  • K-Camp ligger 10 minutters gang fra pitten og hovedtribunerne på indersiden af banen
  • Vores egne gode bade- og toiletfaciliteter - kun for K-Rejsers gæster
  • Stort restaurationstelt med mad og drikke. Her kan du købe morgenmad, frokost samt aftensmad
  • Professionelle kokke til at håndtere vores køkkener, så håndtering af madvarer foregår korrekt
  • Stor grillfest torsdag aften med livemusik
  • Live-musik torsdag og fredag aften
  • De danske kørere kigger forbi K-Camp og fortæller om deres forberedelser og forventninger til løbet
  • TV på storskærm, så løbet også kan følges her, når fødderne skal have et hvil
  • Dansk pølsevogn med "hottere" og Cocio
  • Let genkendeligt og smilende personale
  • Egne vagter som overvåger pladserne døgnet rundt
  • K-Rejsers egne danske samaritter
  • 24 timers nødtelefon
  • Indhegning af hele campen


Beausejour Camp

  • Beausejour Camp ligger på indersiden af banen under 5 minutters gang fra Porsche kurven - meget nemt til nattens race
  • Vores egne gode bade- og toiletfaciliteter - kun for K-Rejsers gæster
  • K-Cafe med mulighed for morgenmad, frokost og drikke. Aftensmad kan spises på K-Camp, kun 900 meter fra Beausejour Camp
  • TV på storskærm, så løbet også kan følges her, når fødderne skal have et hvil
  • Dansk pølsevogn med "hottere" og Cocio
  • Let genkendeligt og smilende personale
  • Egne vagter som overvåger pladserne døgnet rundt
  • K-Rejsers egne danske samaritter
  • 24 timers nødtelefon
  • Indhegning af hele campen

     

De danske kørere på besøg i teltet

Der er tradition for, at de danske kørere kigger forbi de danske lejre på Le Mans. Kørerne besøger K-Camp teltet fra fredag formiddag til over middag, hvor alle vores gæster fra Beausejour Camp selvfølgelig er velkomne.

Det er fantastiske klapsalver K-Rejsers gæster formår at give alle de danske kørere, når de træder op på scenen - det er lige før, teltet løfter sig.

De sidste mange år har K-Rejser, som eneste lejr, haft fornøjelse af, at Tom K har inviteret forskellige unikke personer med på scenen; Dindo Capello, Allan McNish, Chef Ingeniør Jo Hausner, Lucas di Grassi og Marc Gené.

 

 

Restaurationstelt & K-Cafe

På K-Camp finder du vores store restaurationstelt, udstyret med borde/bænke og bar. Her har du mulighed for at købe vin, kolde fadøl, sodavand, vand, juice samt kaffe og the mm. Det er også her du oplever vores livemusik torsdag og fredag samt besøg af de danske kørere fredag.

K-Rejser har en stab af professionelle danske kokke med til Le Mans. Kokkene og vores frivillige tilbereder smagfuld og lækker morgenmad, frokost og aftensmad fra onsdag til søndag.

På Beausejour Camp finder du K-Cafe. Her har du mulighed for at købe vin, kolde fadøl, sodavand, vand, juice samt kaffe og the mm. Du kan nyde morgenmad og frokost i cafeen. Aftensmad kan spises på K-Camp, kun 900 meter fra Beausejour Camp.

Du har mulighed for at vælge hel- eller halvpension. Bestiller du pension hjemmefra, sparer du ca. 10 %, rabatten er fratrukket priserne på hjemmesiden.

Det er selvfølgelig også muligt at købe halv- eller helpension når du ankommer til Le Mans.

 

Grillfest

Torsdag aften afholder vi traditionen tro vores store grillfest på K-Camp, hvor vi byder på en stor lækker grillmenu, med alt hvad hjertet begærer. Efter maden vil der være livemusik i teltet.

Bestil din billet til grillfesten allerede ved bestilling af rejsen, så du sikrer dig en plads.

 

Underholdning

"Lune Carlsen" - vel nok det tætteste man kommer på Kim Larsen - er naturligvis klar igen på K-Camp. De tidligere år har Lune Carlsen formået at sætte sangmusklerne igang hos mange af K-Rejsers gæster.

Starturn - vores eget husorkester for 10 år i træk er på plads igen.

 

Bus transport til Kørerparade og Mulsanne Corner

For et symbolsk beløb kan du vælge bustransport til kørerparaden fredag og til Mulsanne Corner lørdag aften. 

Bustransporten til Mulsanne Corner kan kun gennemføres, hvis forholdene og den trafikale situation tillader det. Indtil videre er det lykkedes alle år, så mon ikke det også lykkes igen.

Billetterne kan bestilles hjemmefra, og sælges efter "først til mølle" princippet.

 

Merchandise shop

På K-Camp er der merchandise shop, hvor du kan købe alt fra batterier og luftmadrasser til officielt team tøj og mange andre spændende ting. Så skulle du have glemt tandbørsten eller lignende, så kan vi også klare det.

 

Betaling

I informationen kan du både betale med og hæve kontanter med dit VISA/dankort. På begge vores camps kan du betale med både Danske kroner og Euro.

 

Hjemrejsetidspunkter

For at sikre, at vores gæster har god tid til at opleve de sidste timer på Le Mans med sejrsceremoni og nå aftensmaden, starter hjemrejsen først omkring kl. 18:00.